2025 Produktion af blågrønalger til bæredygtige bioplastik: Markedsdynamik, teknologiske fremskridt og global vækstudsigter. Udforsk nøgletrends, prognoser og strategiske muligheder i de næste 3–5 år.

• Sammendrag og markedsoverblik
• Nøglemarkedsdrivere og -hemmere
• Teknologiske tendenser inden for dyrkning af blågrønalger til bioplastik
• Konkurrencelandskab og førende aktører
• Markedsstørrelse, vækstprognoser og CAGR-analyse (2025–2030)
• Regional analyse: Nøglemarkeder og nye regioner
• Udfordringer, risici og barrierer for vedtagelse
• Muligheder og strategiske anbefalinger
• Fremtidige udsigter: Innovationer og markedsudvikling
• Kilder og referencer

Sammendrag og markedsoverblik

Blågrønalger, også kendt som cyanobakterier, fremstår som en lovende råvare til produktion af bæredygtige bioplastik på grund af deres hurtige vækstrater, høje fotosyntetiske effektivitet og evne til at opsuge kuldioxid. Efterhånden som den globale efterspørgsel efter miljøvenlige materialer intensiveres, vinder dyrkning af blågrønalger til bioplastik frem som et levedygtigt alternativ til petroleum-baseret plast og endda traditionelle bioplastikvarer afledt fra fødevareafgrøder.

I 2025 er markedet for blågrønalger til bioplastik placeret i krydsfeltet mellem miljømæssig nødvendighed og teknologisk innovation. Sektoren drives af stigende regulatoriske krav om at reducere plastaffald, forbrugernes efterspørgsel efter bæredygtige produkter og fremskridt inden for algal bioteknologi. Ifølge MarketsandMarkets forventes det globale bioplastikmarked at nå $27,9 milliarder i 2025, hvor mikroalger og cyanobakterierrepræsenterer et hurtigt voksende segment inden for dette marked.

Nøgleaktører i branchen og forskningsinstitutioner investerer i skalerbare dyrkningssystemer, såsom åbne damme og fotobioreaktorer, for at optimere biomasseudbyttet og indholdet af biopolymerer. Virksomheder som Algix og Heliae er pionerer inden for den kommercielle anvendelse af blågrønalger i bioplastikproduktion og udnytter proprietære stammer og behandlingsteknologier til at forbedre materialernes egenskaber og omkostningskonkurrence.

Geografisk set fører Asien-Stillehavsområdet både forskningsinitiativer og kommerciel produktion i stor skala, støttet af favorable klimaforhold og regeringsincitamenter for bæredygtige materialer. Europa følger tæt efter, drevet af strenge forbud mod engangsplastik og en robust cirkulær økonomi, som fremhævet af Den Europæiske Kommission’s politikretninger.

På trods af sit potentiale står sektoren overfor udfordringer relateret til produktionens skalerbarhed, omkostningsparitet med konventionelle plasttyper og regulativ godkendelse for nye biopolymerformuleringer. Imidlertid forventes igangværende F&U-indsatser og offentligt-private partnerskaber at accelerere kommercialiseringen og markedsindtrængning. Segmentet for blågrønalger til bioplastik er således klart til betydelig vækst i 2025 og tilbyder en bæredygtig vej til at tackle global plastforurening og kuldioxidudledning.

Nøglemarkedsdrivere og -hemmere

Dyrkningen af blågrønalger (cyanobakterier) til bæredygtige bioplastik vinder momentum, drevet af en sammensmeltning af miljømæssige, økonomiske og teknologiske faktorer. Nøglemarkedsdrivere inkluderer det presserende behov for at reducere afhængighed af fossile brændstoffer-baserede plast, stigende regulativt pres for at begrænse plastikforurening, og den voksende forbrugeranmodning om miljøvenlige materialer. Blågrønalger tilbyder en lovende råvare på grund af deres hurtige vækstrater, evne til at fikse atmosfærisk kuldioxid og minimalt behov for land og ferskvand sammenlignet med traditionelle afgrøder brugt til bioplastikproduktion.

Offentlige initiativer og politikrammer er betydelige katalysatorer. Den Europæiske Unions direktiv om engangsplastik og lignende reguleringer i Nordamerika og Asien accelererer overgangen til bionedbrydelige alternativer, hvilket direkte gavner sektoren for blågrønalger til bioplastik. Desuden fremmer funding og forskningsbevillinger fra organisationer som National Science Foundation og European Environment Agency innovation inden for algal bioteknologi og opskalering af pilotprojekter til kommercielle niveauer.

Teknologiske fremskridt driver også markedet. Nyere gennembrud inden for genetisk ingeniørkunst og bioprocessoptimering har forbedret udbyttet og kvaliteten af polyhydroxyalkanoater (PHA) og polylactinsyre (PLA) afledt af cyanobakterier. Virksomheder som Algix og Heliae er pionerer inden for skalerbare dyrknings- og udvindingmetoder, hvilket reducerer produktionsomkostningerne og forbedrer den kommercielle levedygtighed af bioplastik baseret på blågrønalger.

Dog bremser flere hemmere markedets vækst. Høje initiale kapitalinvesteringer og driftsomkostninger forbliver betydelige barrierer, især for små og mellemstore virksomheder. Skalerbarheden af dyrkningssystemer – især åbne damme kontra fotobioreaktorer – indebærer tekniske og økonomiske udfordringer. Desuden er de nuværende omkostninger for bioplastik af blågrønalger stadig højere end konventionel plast og endda nogle andre bioplastik, hvilket begrænser den generelle vedtagelse i prissensitive markeder.

Begrænsninger i forsyningskæden, såsom tilgængeligheden af høj kvalitetsalgstammer og behovet for specialiseret høst- og behandlingsinfrastruktur, hæmmer yderligere markedsudvidelse. Regulativ usikkerhed omkring klassificering og godkendelse af nye bioplastiske materialer kan også forsinke kommercialiseringen. På trods af disse udfordringer forventes igangværende F&U og støttende politiske miljøer gradvist at mindske disse hæmmere og positionere dyrkningen af blågrønalger som en nøglepille i markedet for bæredygtige bioplastik frem mod 2025 og fremover.

Teknologiske tendenser inden for dyrkning af blågrønalger til bioplastik

Blågrønalger, eller cyanobakterier, er blevet en lovende råvare til produktion af bæredygtige bioplastik på grund af deres hurtige vækstrater, høje fotosyntetiske effektivitet og evne til at fikse atmosfærisk kuldioxid. I 2025 er teknologiske tendenser inden for dyrkning af blågrønalger i stigende grad fokuseret på at optimere udbyttet, reducere omkostningerne og forbedre kvaliteten af bioplastik-forstadier.

Et af de mest betydningsfulde fremskridt er integrationen af fotobioreaktorsystemer med avanceret overvågning og automatisering. Moderne lukkede fotobioreaktorer, udstyret med realtids sensorer og AI-drevne kontrolsystemer, muliggør præcis regulering af lys, temperatur, pH og næringsstofforsyning, hvilket resulterer i højere produktivitet af biomasse og ensartet kvalitet. Virksomheder som Algenol og Heliae er pionerer inden for disse teknologier, der muliggør skalerbare og effektive dyrkningsprocesser.

Genetisk ingeniørkunst er en anden vigtig tendens, hvor forskere udnytter CRISPR og andre genredigeringsværktøjer til at forbedre cyanobakteriestammer for øget produktion af bioplastik-forstadier som polyhydroxyalkanoater (PHA) og polylactinsyre (PLA). Disse modifikationer kan forbedre kulstoffikseringsrater, øge tolerance overfor miljøstress og øge oplagringen af mål-biopolymerer. Samarbejde mellem akademiske institutioner og aktører i industrien, såsom dem ledet af SynBioBeta, accelererer kommercialiseringen af disse in Ingeniørstammer.

Kilderessourcens effektivitet er også et stort fokus. Innovative dyrkningssystemer er under design for at udnytte ikke-arable land og ikke-drikkeligt vand, herunder spildevand, hvilket minimerer konkurrencen med fødevareafgrøder og reducerer behovet for ferskvand. For eksempel har Cyanotech Corporation udviklet åbne dammesystemer, der genbruger næringsstoffer og vand, hvilket sænker driftsomkostninger og miljøpåvirkning.

Integration med teknologier til kulstofoptagning vinder frem, da blågrønalger direkte kan udnytte industrielle CO₂-emissioner som en kulstofkilde. Partnerskaber mellem algeproducenter og tunge industrier etableres for at skabe lukkede kredsløbssystemer, der konverterer affalds-CO₂ til værdifulde bioplastik, som set i pilotprojekter støttet af International Energy Agency (IEA) rapporter.

Samlet set er konvergensen af avancerede dyrkningsteknologier, genetisk ingeniørkunst og ressourceeffektive praksisser i færd med at positionere blågrønalger som en grundpille i den bæredygtige bioplastikindustri i 2025, med løbende innovationer forventet at fremme skalerbarhed og kommerciel levedygtighed yderligere.

Konkurrencelandskab og førende aktører

Konkurrencelandskabet for dyrkning af blågrønalger (cyanobakterier) med fokus på bæredygtige bioplastik udvikler sig hurtigt, drevet af en stigende efterspørgsel efter miljøvenlige materialer og fremskridt inden for algal bioteknologi. I 2025 er sektoren præget af en blanding af etablerede bioteknologiske virksomheder, innovative startups og samarbejdende forskningsinitiativer, der alle konkurrerer om at optimere dyrkningsprocesser og skalere produktionen til kommercielle bioplastikapplikationer.

Nøgleaktører på dette marked inkluderer Algix, et amerikansk firma, der har været pionerer inden for brugen af algebiomasse i bioplastikkompositter, og Heliae Development, som fokuserer på mikroalger og cyanobakterier til bæredygtige materialer. Europæiske virksomheder som AlgaEnergy gør også betydelige fremskridt ved at udnytte proprietære fotobioreaktorteknologier for at forbedre udbyttet og reducere produktionsomkostninger. I Asien er Euglena Co., Ltd. bemærkelsesværdig for sin integrerede tilgang, der kombinerer algedyrkning med downstream bioplastikfremstilling.

Startups spiller en afgørende rolle i at drive innovation. For eksempel udvikler Living Ink Technologies cyanobakteriebaserede pigmenter og polymerer, mens Biomason udforsker biofabricationsteknikker, der udnytter cyanobakterier til bæredygtig materialesyntese. Disse virksomheder samarbejder ofte med akademiske institutioner og myndigheder for at få adgang til banebrydende forskning og sikre funding til opskalering.

Strategiske partnerskaber og joint ventures er almindelige, da virksomheder søger at overvinde tekniske barrierer som optimering af stammevalg, forbedring af kulstofoptagningseffektivitet og reduktion af energiinput. For eksempel har BASF engageret sig i forskningssamarbejder med universiteter for at udforske cyanobakteriefraffinerede råvarer til bioplastik, mens DSM investerer i pilotprojekter for at vurdere kommerciel levedygtighed.

Markedskonkurrencen intensiveres yderligere af indtræden af traditionelle plastproducenter, der søger at diversificere deres porteføljer med bæredygtige alternativer. Disse aktører bringer betydelige ressourcer og distributionsnetværk, hvilket accelererer kommercialiseringen af bioplastik baseret på blågrønalger. Ifølge en rapport fra 2024 fra MarketsandMarkets, forventes det globale marked for algbioplastik at vokse med en CAGR på over 10% frem til 2028, hvilket understreger sektorens dynamiske og konkurrenceprægede natur.

Markedsstørrelse, vækstprognoser og CAGR-analyse (2025–2030)

Det globale marked for dyrkning af blågrønalger (cyanobakterier) med fokus på bæredygtige bioplastik er klar til betydelig ekspansion mellem 2025 og 2030. Drevet af stigende efterspørgsel efter miljøvenlige materialer og voksende regulative krav om at reducere plastaffald, overgår sektoren fra pilotprojekter til kommercielle operationer. Ifølge MarketsandMarkets forventes den samlede bioplastikmarked at nå 27,9 milliarder USD i 2025 med en årlig vækstrate (CAGR) på 16,1%. Inden for dette forventes bidraget fra algebaserede bioplastik at accelerere, da blågrønalger tilbyder høje biomasseudbytter og effektiv kulstofoptagelse, hvilket gør dem attraktive råvarer.

Seneste analyser fra Grand View Research og IDTechEx tyder på, at bioplastik afledt af alger kunne stå for 8–12% af det samlede bioplastikmarked i 2030, op fra mindre end 3% i 2025. Dette oversættes til en markedsværdi på omtrent 2,5–3,5 milliarder USD i 2030, med en robust CAGR i området 25–30% for dyrkning af blågrønalger specifikt til bioplastikapplikationer. Den hurtige vækst tilskrives teknologiske fremskridt inden for design af fotobioreaktorer, genetisk ingeniørkunst af cyanobakteriestammer og forbedret downstreambehandling til polymerudvinding.

Regionalt forventes Asien-Stillehavsområdet at dominere markedsandelen på grund af favorable klimaforhold, regeringsincitamenter og tilstedeværelsen af førende algedyrkningsvirksomheder som Algix og Heliae. Europa oplever også stærk vækst, drevet af Den Europæiske Unions grønne plan og cirkulærøkonomiske initiativer, som prioriterer bæredygtige materialer i emballage og forbrugsvarer (Den Europæiske Kommission).

• Markedsstørrelse for blågrønalger til bioplastik i 2025: anslået til 600–800 millioner USD
• Prognose for markedsstørrelse i 2030: 2,5–3,5 milliarder USD
• CAGR for 2025–2030: 25–30%

Samlet set er markedet for dyrkning af blågrønalger til bæredygtige bioplastik klar til eksponentiel vækst frem mod 2030, understøttet af teknologisk innovation, regulativ støtte og stigende forbrugeranmodninger efter grønne alternativer.

Regional analyse: Nøglemarkeder og nye regioner

Den regionale dynamik for dyrkning af blågrønalger (cyanobakterier), der sigter mod produktion af bæredygtige bioplastik, udvikler sig hurtigt, med distinkte markedsdynamikker på etablerede og nye geografier. I 2025 fortsætter Asien-Stillehavsområdet med at dominere som den førende region, drevet af robuste investeringer i bioteknologi, favorable klimaforhold, og stærk støtte fra regeringen til bæredygtige materialer. Kina har især øget det kommercielle dyrkningsbillede og udnyttet sin omfattende forskningsinfrastruktur og politiske incitamenter til at fremme innovation i bioplastik afledt af cyanobakterier. Virksomheder som China National Biotech Group og forskningsinitiativer ved Kinesisk Akademi for Videnskaber er i front med at integrere blågrønalger i forsyningskæderne for bioplastik.

Europa forbliver et nøglemarked, fremdrevet af strenge miljømæssige reguleringer og Den Europæiske Unions grønne plan, der prioriterer reduktion af plast baseret på fossile brændstoffer. Lande som Tyskland, Holland og Frankrig investerer i pilotprojekter og offentligt-private partnerskaber for at skalere produktionen af algebaseret bioplastik. Den Europæiske Kommission har finansieret adskillige Horizon Europa-projekter, der fokuserer på at optimere dyrkningen af cyanobakterier og downstreambehandling til bioplastik, mens virksomheder som Algoliner kommercialiserer innovative dyrkningssystemer.

Nordamerika, især USA, oplever øget aktivitet både i forskning og kommercialisering. Tilstedeværelsen af førende bioteknologiske virksomheder og akademiske institutioner såsom National Renewable Energy Laboratory (NREL) og University of California, San Diego, har fremmet et livskraftigt økosystem for forskning og udvikling af blågrønalger. Det amerikanske Department of Energy’s Bioenergy Technologies Office støtter demonstrationsprojekter for at validere skalerbarheden og den økonomiske levedygtighed af bioplastik af cyanobakterier.

Nye regioner, særligt Latinamerika og Mellemøsten, begynder at kapitalisere på deres rigelige sollys og tilgængelige land til stor skala algedyrkning. Brasilien og Israel har lanceret pilotinitiativer, støttet af lokale regeringer og internationale samarbejder, for at udforske potentielle blågrønalger som råvare til bæredygtige plastprodukter. Ifølge rapporter fra Food and Agriculture Organization (FAO) tilbyder disse regioner betydeligt ubenyttet potentiale på grund af deres favorable agroklimatiske forhold og stigende interesse for cirkulære bioøkonomiske modeller.

Samlet set, mens Asien-Stillehavsområdet og Europa fører i markedsmodenhed og investeringer, er nye regioner i spil til accelereret vækst, efterhånden som teknologitransfer, internationale partnerskaber og støttende politikker vinder kraft i 2025.

Udfordringer, risici og barrierer for vedtagelse

Dyrkningen af blågrønalger (cyanobakterier) til bæredygtige bioplastik præsenterer et lovende alternativ til petroleum-baseret plast, men sektoren står overfor betydelige udfordringer, risici og barrierer for udbredt vedtagelse som af 2025.

Tekniske og biologiske udfordringer

• Stammeoptimering: Ikke alle cyanobakteriestammer er lige effektive til at producere bioplastik-forstadier såsom polyhydroxyalkanoater (PHA). Genetisk ingeniørkunst til at forbedre udbytte og stabilitet er kompleks og kan rejse regulatoriske og offentlige accepteringsproblemer (Nature Communications).
• Forurening og kulturstabilitet: Åbne dammesystemer er sårbare over for forurening fra uønskede mikroorganismer, der kan konkurrere med eller skade de målrettede alger, hvilket reducerer produktiviteten og øger driftsomkostningerne (International Energy Agency).
• Høsting og downstreambehandling: Effektiv høst af mikroalger og udvinding af bioplastik-forstadier er fortsat energiintensiv og kostbar, hvilket ofte nedtoner de miljømæssige fordele og den økonomiske levedygtighed (IEA Bioenergy).

Økonomiske og markedshindringer

• Høje produktionsomkostninger: Omkostningerne ved at dyrke blågrønalger og konvertere biomassen til bioplastik er betydeligt højere end konventionel plast, hvilket begrænser konkurrenceevnen på prissensitive markeder (MarketsandMarkets).
• Begrænsninger i opskalering: De fleste nuværende operationer er på pilot- eller demonstrationsniveau. At opskalere til industrielle niveauer kræver betydelige kapitalinvesteringer og infrastruktur, hvilket er en stor barriere for nye aktører (Grand View Research).
• Usikker efterspørgsel: Selvom bæredygtighed er et voksende problem, er markedet for bioplastik afledt specifikt fra blågrønalger stadig ungt, med begrænsede langsigtede aftagelsesaftaler og usikre efterspørgselsignaler (EuropaBio).

Regulatoriske og miljømæssige risici

• Regulatoriske forhindringer: Brug af genetisk modificerede cyanobakterier er underlagt strenge reguleringer i mange regioner, hvilket kan forsinke kommercialiseringen (European Food Safety Authority).
• Usikkerheder i livscyklusvurdering: Omfattende miljøpåvirkningsvurderinger er stadig under udvikling, og nogle studier stiller spørgsmål ved de netto bæredygtige fordele, når energibehov og ressourceinputs tages i betragtning (International Energy Agency).

At tackle disse udfordringer vil kræve koordinerede fremskridt inden for bioteknologi, procesingeniørkunst, politisk støtte og markedsudvikling for at låse det fulde potentiale af blågrønalger til bæredygtige bioplastik.

Muligheder og strategiske anbefalinger

Dyrkningen af blågrønalger (cyanobakterier) til bæredygtige bioplastik præsenterer betydelige muligheder for både miljømæssig påvirkning og kommerciel vækst i 2025. Efterhånden som den globale efterspørgsel efter miljøvenlige materialer intensiveres, tilbyder blågrønalger en vedvarende råvare med højt udbytte til bioplastikproduktion, med den ekstra fordel af kuldioxidbinding under dyrkningen. Sektoren er klar til ekspansion, drevet af reguleringspres for at reducere engangsplastik og den stigende vedtagelse af cirkulære økonomiprincipper.

Nøglemuligheder inkluderer:

• Råvarediversificering: Blågrønalger kan dyrkes på ikke-arable land og i brakvand eller spildevand, hvilket reducerer konkurrencen med fødevareafgrøder og minimerer forbruget af ferskvand. Dette placerer algebasert bioplastik som et bæredygtigt alternativ til traditionelle, afgrøde-baserede biopolymerer (International Energy Agency).
• Høj produktivitet og kulstofoptagelse: Cyanobakterier udviser hurtige vækstrater og høj fotosyntetisk effektivitet, hvilket muliggør årlig produktion og betydelig CO₂-absorption. Denne dobbelte fordel understøtter både klima-mål og forsyningskædens modstandsdygtighed (Fødevare- og Landbrugsorganisationen i De Forenede Nationer).
• Biorefinery-integration: Algedyrkning kan integreres i biorefinery-modeller, der muliggør med-produktion af bioplastik, biofuel og højt værdi ko-produkter som pigmenter og nutraceuticals. Dette forbedrer den økonomiske levedygtighed og risikodiversificering (European Bioplastics).
• Politisk og finansieringsstøtte: Regeringer og internationale organisationer øger finansiering til forskning og infrastruktur baseret på alger, mens nye reguleringer om plastaffald skaber et gunstigt politisk miljø for vedtagelse af bioplastik (Den Europæiske Kommission).

Strategiske anbefalinger for interessenter inkluderer:

• Invester i F&U: Prioriter forskning i stammeoptimering, omkostningseffektiv høst og skalerbare bioprocesseringsteknologier for at forbedre udbyttet og sænke produktionsomkostningerne.
• Skab tværsektorielle partnerskaber: Samarbejd med affaldshåndtering, landbrug og kemikaliesektorer for at udnytte synergier i råvareindkøb, logistik og downstream-behandling.
• Involver politiske beslutningstagere: Deltag aktivt i politiske dialoger for at forme støttende regulative rammer og sikre incitamenter til bæredygtig bioplastik.
• Markedsdifferentiering: Fremhæv de unikke bæredygtighedscredentialer ved algebaseret bioplastik for at tiltrække premium-markedssegmenter og møde de skiftende forbrugerpræferencer.

Ved at kapitalisere på disse muligheder og strategiske handlinger kan industrispillere positionere sig i front i den bæredygtige materialesrevolution i 2025.

Fremtidige udsigter: Innovationer og markedsudvikling

Fremtiden for dyrkningen af blågrønalger (cyanobakterier) som en råvare til bæredygtige bioplastik præges af hurtig innovation og udvikling af markedsdynamik frem mod 2025. Efterhånden som den globale efterspørgsel efter miljøvenlige materialer intensiveres, fremstår blågrønalger som et lovende alternativ til traditionelle petroleum-baserede plasttyper på grund af deres høje vækstrater, minimale landkrav og evne til at opsuge kuldioxid under dyrkningen.

Vigtige innovationer er centreret om genetisk ingeniørkunst og bioprocessoptimering. Avancerede syntetiske biologiteknikker muliggør udviklingen af cyanobakteriestammer med forbedrede biopolymerudbytter, som polyhydroxyalkanoater (PHA) og polylactinsyre (PLA). Virksomheder og forskningsinstitutioner udnytter CRISPR og metaboliske vejengineering for at øge effektiviteten af kulstofkonversion og skræddersy de fysiske egenskaber af de resulterende bioplastik til specifikke industrielle applikationer. For eksempel udforsker SynBio Technologies og Cyanotech Corporation aktivt disse veje for at opskalere produktionen og reducere omkostningerne.

På markedsfronten forventes bioplastiksektoren at vokse med en årlig vækstrate (CAGR) der overstiger 10% frem til 2025, med løsninger baseret på blågrønalger, der får en større andel, fordi de lever op til bæredygtighedsstandarder og cirkulære økonomiprincipper. Ifølge MarketsandMarkets forventes det globale bioplastikmarked at overstige 20 milliarder USD i 2025, hvor alger-afledte bioplastik repræsenterer et hurtigt voksende segment.

Strategiske partnerskaber mellem bioteknologiske virksomheder, emballagevirksomheder og producenter af forbrugsvarer accelererer kommercialiseringen. Bemærkelsesværdigt har Unilever og Danone annonceret pilotprojekter, der inkorporerer algebaseret bioplastik i deres emballagelinjer, hvilket signalerer en mainstreamaccept og potentialet for skala. Desuden fremmer regeringsincitamenter og regulative rammer i EU, USA og Asien-Stillehavsområdet investeringer i algedyrkningsinfrastruktur og downstreambehandlingsteknologier.

Set fremad afhænger udviklingen af blågrønalger til bioplastik af ydelsernes fremtidige omkostningsreduktion, forbedret skalerbarhed og sikring af ensartet kvalitet. Fortsat F&U, støttende politiske miljøer og voksende forbrugerkrav om bæredygtige produkter forventes at drive sektorens ekspansion og cementere dens rolle i fremtiden for grønne materialer frem mod 2025 og fremover.

Kilder og referencer

• MarketsandMarkets
• Heliae
• Den Europæiske Kommission
• National Science Foundation
• European Environment Agency
• SynBioBeta
• Cyanotech Corporation
• International Energy Agency (IEA)
• AlgaEnergy
• Euglena Co., Ltd.
• Biomason
• BASF
• DSM
• Grand View Research
• IDTechEx
• Kinesisk Akademi for Videnskaber
• National Renewable Energy Laboratory (NREL)
• Fødevare- og Landbrugsorganisationen (FAO)
• Nature Communications
• EuropaBio
• European Food Safety Authority
• European Bioplastics
• Unilever
• Danone